Forbrugerne møder i dag meget forskellige priser på drikkevand og rensning af spildevand alt efter, hvor i landet man bor. Det betyder, at husholdninger og virksomheder kan have vidt forskellige priser alt efter, hvor de er placeret i landet.
En del af forskellen i priserne kan forklares med forskelle i objektive forhold, som fx forskelle i selskabernes kundetæthed samt alderen på selskabernes aktiver. En anden del af prisforskellen kan forklares med forskelle i, hvor effektivt selskaberne drives.
Vandsektoren i dag
Vandsektoren består i dag af ca. 2.300 almene drikkevandsforsyninger, hvoraf hovedparten er mindre, forbrugerejede vandværker og ca. 104 spildevands-selskaber, der primært er kommunalt ejede. Af disse selskaber er de cirka 300 største omfattet af økonomisk regulering, som skal sikre, at forbrugerne ikke betaler for høje priser.
Vandsektoren er et naturligt monopol. Det betyder fx, at husholdninger og virksomheder ikke frit kan vælge vand- og spildevandsselskab, men at man er tilknyttet sit lokale vandværk og/eller spildevandsrensningsanlæg. Det er derfor vigtigt at sikre en regulering, der understøtter en effektiv drift og høj vandkvalitet fra forbrugernes lokale vandforsyninger.
Ny regulering skal understøtte en effektiv vandsektor
I 2009 blev en ny regulering indført i vandsektoren, der blandt andet indebar indførelse af effektiviseringskrav. Det har medført en tendens til mere stabile eller lavere priser. I vand- og spildevandssektoren var de samlede effektiviseringskrav på 1,1 milliarder kroner fra 2011 til 2016 (faste priser). Uden vandsektorloven og benchmarkreguleringen ville disse krav ikke være blevet stillet, og prisen på vand og spildevand ville kunne have været cirka 1,1 milliarder kroner højere end ellers.
Ambitiøse planer for vores fremtidige vandsektor
En af udfordringerne i vandsektoren består i dag i, at den nuværende regulering primært består af ”pisk” i form af pålagte effektiviseringskrav. Der er således ingen belønning for ejerne af de selskaber, som effektiviserer mere end de pålagte effektiviseringskrav. Det kan afholde dem fra at effektivisere mere end kravene.
Regeringen fremlagde den 15. september 2016 strategien Forsyning for Fremtiden. Det fremgår af strategien, at regeringen vil analysere, hvordan der kan skabes incitamenter for at effektivisere ud over effektiviseringskravene.
Regeringen vil desuden analysere, om der kan skabes grundlag for en mere velkonsolideret og effektiv sektor med høj forsyningssikkerhed, miljøbeskyttelse og sundhedshensyn.