Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Affald er blevet en ressource

Affald har udviklet sig fra at være et problem til at være en efterspurgt ressource. Reguleringen på affaldsområdet skal sikre et velfungerende marked for affald, som giver mulighed for øget konkurrence, innovation og en mere effektiv affaldshåndtering.

Affald er ikke et naturligt monopol, men har mere lighed med en vare. I dag er affaldet dog reguleret mere, som var det et monopol, og kommunerne har anvisningsret på en meget stor andel af den samlede affaldsmængde.

Der er i de senere år foretaget en række analyser på området, der blandt andet peger på, at:

  • Der ikke er et tilstrækkeligt incitament til at konkurrere på pris og effektivitet for den del af affaldet, som kommunerne har ansvaret for.
  • Affaldsproducenterne (husholdninger og virksomheder) ikke frit kan vælge den billigste og bedste affaldshåndteringsløsning.
  • Den nuværende økonomiske regulering af affaldssektoren er kompleks, byrdefuld og uigennemsigtig for både affaldsproducenterne, private affaldsløsninger og kommunerne.

Læs mere i Forbrænding af affald


Erfaringer fra konkurrenceudsættelse af det genanvendelige affald

I 2010 blev det genanvendelige erhvervsaffald delvist konkurrenceudsat. Erfaringerne herfra viser, at der er velfungerende private løsninger på markedet. Dog har der været usikkerhed om adgangen til det genanvendelige affald, som har medført manglende investeringer i sorteringsanlæg og teknologiudvikling.

Læs mere i Effektivisering af affaldssektoren.

 

Forsyningsstrategien sætter de fremtidige rammer

Der er brug for klare rammer for at sikre de nødvendige investeringer og den nødvendige innovation. Regeringen lægger derfor op til i strategien Forsyning for Fremtiden at fjerne barriererne for investeringer på området. Dette skal ske gennem bl.a. en konkurrenceudsættelse af det forbrændingsegnede affald samt en yderligere konkurrenceudsættelse af det genanvendelige affald.

Med stigende efterspørgsel efter råvarer er markedet nu modent til, at affaldet kan sættes frit. Dermed sikres, at affaldet  flyder derhen, hvor det har størst værdi, frem for der, hvor kommunerne anviser det til.

Læs forsyningsstrategien her.

Forsyningsstrategien

Med forsyningsstrategien sætter regeringen et ambitiøst mål om, at forsyningssektorerne skal effektivisere for 5,9 mia. kr. i 2025. Effektiviseringerne vil give lavere priser på forsyningsydelser og derved give husholdningerne flere penge mellem hænderne og styrke virksomhedernes konkurrenceevne.

Downolad forsyningsstrategien 

Kontakt

Trine de Fine Skibsted

Fuldmægtig
Forsyningskontor I