Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

+ 100 års sammenhængende energisystemer

Allerede i 1915 fik Danmark sin første udlandsforbindelse, et søkabel, der gik fra Helsingør til Helsingborg i Sverige. Et sammenhængende europæisk energisystem og stærke kabelforbindelser mellem Danmark og udlandet er med til at give en høj forsyningssikkerhed, indpasning af mere vedvarende energi i energisystemet samt lavere elpriser for forbrugerne.

Et sammenhængende europæisk energisystem er afgørende, når vi i fremtiden skal indpasse mere vindkraft i det nordeuropæiske elsystem. Med projekterne Kassø-Tjele, Skagerrak 4 og Østre Korridor i Norge styrkes energiens motorveje mellem Norge og den dansk-tyske grænse. De tre projekter skal derfor ses i en større sammenhæng, hvor Nordeuropa forbindes med Centraleuropa, så både overskud og underskud af el kan udveksles med resten af Europa.

Stærke elektriske forbindelser mellem lande sikrer, at svingende energi kan udnyttes effektivt. Det er med til at sikre et velfungerende og konkurrencepræget marked for handlen med elektricitet og dermed lavere elpriser for forbrugerne.

Forbindelsen Skagerrak 4, der i 2014 blev etableret mellem Danmark og Norge er en del af en samlet plan kaldet ”De fem prioriterede snit”, som blev udarbejdet for ti år siden i den daværende nordiske TSO (transmission system operator) samarbejdsorganisation, Nordel. Planen har sikret fem centrale infrastrukturinvesteringer i Norden, der tilsammen bidrager til et fremtidssikret nordisk elnet. Med den fælles nordiske plan blev der dannet skole for hele Europa, som nu også arbejder med at udbygge de øvrige europæiske elnet, der hvor det vil give regionale fordele.
facebook-1

1915

Danmarks første kabelforbindelse til udlandet blev etableret mellem Danmark og Sverige i 1915.

facebook-2

2015

Skagerrak 4, som er en ny fælles el-forbindelse mellem Norge og Danmark, indvies.

UDBUD OG EFTERSPØRGSEL

Udbud og efterspørgsel

El-markedet fungerer ligesom alle andre markeder efter principperne om udbud og efterspørgsel. I Norden og de baltiske lande handles strøm på Nord Pool Spot, som er en el-børs. Time for time afgør udbud og efterspørgsel priserne. Priser på kul, olie, gas, prognoser for vind, vand, sol mv. afgør, hvem der kan producere billigst og dermed opfylde det forventede el-forbrug.

Bedre priser på strøm

Bedre priser

El-samhandel med vores nabolande gavner Danmark på mange måder. Det giver billigere strøm til forbrugerne, en højere forsyningssikkerhed og et større marked for vores el-producenter at sælge strøm til.

DANMARKS SAMLEDE EKSPORTKAPACITET

Samlede eksportkapacitet

Danmarks samlede eksportkapacitet er 6520 MW - Det svarer til næsten hele Danmarks spidslastforbrug, altså det maksimale el-forbrug en mørk og kold vinterdag

DANMARK ER ET TRANSITLAND

Danmark er et transitland

Ofte er Danmark “transitland”, så det er kun en del af den strøm, vi importerer, vi selv bruger. Typisk bliver strøm sendt fra Norge til Danmark og Tyskland eller den modsatte vej.

VINDENERGI ER TONEANGIVENDE PÅ MARKEDET

Vindenergi er toneangivende på markedet

Ikke bare Danmark, men også vores nabolande, har meget vindenergi, og derfor er vindenergi toneangivende for el-markedet. Nordtyskland har i dag mere end tre gange så meget vindkraft som Danmark, og i 2020 vil Nordtyskland have fem gange så meget vindkraft som Danmark.

I 99,5 % AF TIDEN ER DET MULIGT FOR DANMARK AT SÆLGE SIN VINDSTRØM

Danmark kan nærmest altid sælge sin strøm

I 99,5 % af tiden er det muligt for Danmark at sælge sin vindstrøm.
Kun ganske få timer af året er der så meget gang i vindmøllerne, at det ikke er muligt at afsætte strømmen.
I de tilfælde indtræder der negative priser som giver incitament til at møllerne stopper, så el-systemet fortsat er i balance.

Danmarks første udlandsforbindelse

I 1915 fik Danmark sin første udlandsforbindelse – nemlig et søkabel til Sverige. Under 1. Verdenskrig var søkablet med til at levere strøm til flere af de sjællandske elselskaber, som havde problemer med at levere den nødvendige strøm til deres forbrugere.

Den 7. juli 1914 blev der udlagt et 25 kV elkabel under Øresund mellem Helsingør og Helsingborg. Det var første gang, verden så et sådant kabel blive nedlagt i et stærkt trafikeret farvand med hyppigt skiftende strømninger ud mod det åbne hav.

Kablet havde en samlet længde på 5,4 km og var anbragt på 9 tromler med hver 600 meter. Tromlerne blev i Helsingør Havn og med skibsværftets kran anbragt i en transportbåd lejet af marinen. Udlægningen af kablet var afsluttet i begyndelsen af august 1914, og kablet blev sat i drift året efter.

På grund af 1. Verdenskrig, som satte en stopper for leverancen af kabler, blev projektet forsinket et helt år. Til gengæld fik Danmark under krigen så meget energi fra Sverige gennem søkablet, at selskabet kunne levere strøm til de andre sjællandske elselskaber, når det kneb for dem at producere den nødvendige strøm. 

I 1953 blev kablet taget op for at give plads til et nyt og større kabelanlæg.

kabler1


Kran fra Helsingør Skibsværft laster kabeltromle på kabeludlæggerbåden.
Foto: Arbejdermuseet

kabler2 (1)


Kabelarbejdere er i færd med at trække kablet ud på landjorden
Foto: Arbejdermuseet

 

Skagerrak 4 – en ny forbindelse til Norge

Den formelle indvielse af Skagerrak 4 den 12. marts 2015 falder sammen med 100-året for Danmarks eludveksling med udlandet. Den nye kabelforbindelse fra Danmark til Norge, som blev taget i brug i november 2014, har forøget kapaciteten for udveksling af strøm mellem Danmark og Norge med 70 %. Det øger muligheden for samhandel markant mellem Nordens elproducenter, og det giver os forbedrede forhold for at udveksle vind- og vandkraft.

I slutningen af 2014 tog Danmark og Norge et fjerde søkabel, Skagerrak 4, i brug. De fire Skagerrak-forbindelser kan nu transportere, hvad der i grove træk svarer til en fjerdedel af hele Danmarks strømforbrug (i alt 1700MW). Samlet har Danmark en udvekslingskapacitet, der næsten svarer til forbruget.

Der er flere fordele ved, at Danmark bliver yderligere forbundet til landene omkring os via elkabler. Først og fremmest sker der en eludveksling mellem landene, fordi der er et marked for at udveksle el. Det vil sige det er en forretning, der gavner både køber og sælger. At vi har et velfungerende marked og gode udvekslingsforbindelser giver både konkurrence på elmarkedet, og højere forsyningssikkerhed.

Samtidig har vi i Europa i stigende grad en svingende produktion fra vindkraft og sol, og denne produktion gør det nødvendigt, at vi kan transportere mere el og over længere afstande. Vi kan ikke sige, hvilken slags el, der bliver udvekslet, fordi el fra vand, vind, sol, kul, gas og kernekraft udveksles samlet på markedet. Der bliver transporteret el, der stammer fra alle former for elproduktion, men det er særlig vigtigt i forhold til den grønne omstilling, at vi forbedrer vores udvekslingsmuligheder, da vi på den måde bedre kan udnytte den el, der kommer fra de vedvarende energikilder.

Fra Norge produceres der fx meget vandkraft, der fødes ind i markedet, når prisen er gunstig, og markedet og udvekslingen håndterer den stigende mængde el fra vind og sol, som vi fx har her i Danmark. Dermed kan vi bruge færre fossile brændsler både i Danmark og i resten af den nordvest-europæiske region.

Skagerrak 4 er den fjerde kabelforbindelse mellem Danmark og Norge, og den øger udvekslingskapaciteten med 70 %. Det er dermed det største kabelanlægsprojekt, der til dato er gennemført i Danmark.

Relaterede emner