Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Klimaforhandlinger

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet deltager på vegne af den danske regering i internationale klimaforhandlinger i både EU og FN. Målet med arbejdet er at nedbringe udledningen af drivhusgasser.

Klimaforhandlinger i FN

FN administrerer de globale klimaforhandlinger. FN’s klimakonvention, United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC), danner rammen for forhandlingerne. Klimakonventionen indeholder ikke bindende krav om at sænke udledningen af drivhusgasser. Men det gør til gengæld Kyotoprotokollen, som blev indgået i 1997 af 192 lande, og som var den første bindende internationale aftale om at reducere udledningen af drivhusgasser.

Landene bag FN’s klimakonvention mødes hvert år til konferencen ”Conference of the Parties”, der også er kendt som COP-mødet. COP-mødet, eller COP’en, er det øverste organ i klimaforhandlingerne. Her bliver alle større beslutninger truffet, ofte med mediebevågenhed fra hele verden.

Ved COP21 i Paris i december 2015 blev verdens lande enige om en ny juridisk bindende klimaaftale. Aftalen indeholder et mål om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader, og den indeholder en opfordring til at holde temperaturstigningen under 1,5 grader – i forhold til niveauet før den industrielle tidsalder. Derudover blev landene enige om, at de globale udledninger af CO2 skal toppe så hurtigt som muligt og derefter også sænkes hurtigt. 

Læs mere om Parisaftalen

Klimaforhandlinger i EU

Parallelt med klimaforhandlingerne i FN har EU også sine egne interne klimaforhandlinger og sine egne målsætninger for klimaet. Det er med udgangspunkt i de klimamålsætninger, at EU forhandler i FN på vegne af Danmark og resten af EU-landene. EU’s målsætninger bygger på den såkaldte 20-20-20-plan fra 2007 og EU’s seneste klima- og energiaftale fra 2014

EU’s klima- og energiaftale fra 2014 har følgende klimamål for 2030:

  1. Den europæiske CO2-udledning skal være 40 procent lavere, end den var i 1990.
  2. Mindst 27 procent af den europæiske energiforsyning skal komme fra vedvarende energi.
  3. EU-landene skal være mindst 27 procent mere energieffektive sammenlignet med, hvordan udviklingen ville have været siden 1990, hvis man intet havde gjort for at blive mere energieffektive (business as usual).


Kontakt

Christina Graaskov Ravn

Fuldmægtig
Internationalt Kontor

Læs mere om COP21

Parisaftalen 2015

På COP21 i Paris i december 2015 indgik de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention (UNFCCC) en juridisk bindende klimaaftale – Parisaftalen. Parisaftalen er et vigtigt skridt på vejen for den globale omstilling til en lavere udledning af drivhusgasser.

Aftalen betyder: 

  • Landene er forpligtede til at bidrage
    Med Parisaftalen er landene forpligtede til at fremlægge nationale reduktionsbidrag - det vil sige bidrage til den samlede reduktion i udledningen af drivhusgasser. EU har på vegne af Danmark og de øvrige medlemslande fremlagt ét samlet reduktionsbidrag. Bidraget lyder på en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 40 procent i 2030 i forhold til i 1990, som skal fordeles landene i mellem gennem EU’s egne forhandlinger. For Danmark og EU var det helt centralt, at Parisaftalen skulle sikre handling fra alle lande. Det er lykkedes. 188 lande har pr. 1 marts 2016 fremlagt deres nationale klimaplaner. Klimaplanerne indeholder reduktioner, som dækker over 95 procent af de globale udledninger af drivhusgasser. Til sammenligning omfatter Kyotoprotokollen kun 38 lande og under 15 procent af de globale udledninger.

  • Langsigtede målsætninger for reduktion i udledninger
    Der er nu enighed om en langsigtet målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til under to grader – og om at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.
    Desuden indeholder Parisaftalen en målsætning om, at de globale udledninger af drivhusgasser skal toppe så hurtigt som muligt og derefter falde hurtigt. På den måde håber man på at opnå en balance mellem udledningen og optaget af drivhusgasser i anden halvdel af dette århundrede.

  • Fælles regelsæt for opgørelse af landenes klimaindsats
    Ifølge Parisaftalen skal der etableres et gennemsigtigt regelsæt for, hvordan man opgør landenes klimaindsats. Det skal sikre, at man kan følge med i, om landene holder, hvad de har lovet. Regelsættet skal gøre det muligt at vurdere de samlede fremskridt i forhold til aftalens langsigtede målsætninger.

  • Ambitionsmekanisme skal løbende øge indsatsen
    Aftalen indeholder en såkaldt ambitionsmekanisme. Ambitionsmekanismen skal bidrage til løbende at øge den globale indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser. Dermed har den afgørende betydning for Parisaftalen. Som det er nu, er landenes samlede reduktionsbidrag nemlig ikke nok til at holde den globale temperaturstigning under to grader. Derfor er det helt centralt, at man løbende kan øge indsatsen. Med ambitionsmekanismen skal parterne hvert femte år vurdere, hvordan det går med at opfylde aftalens langsigtede mål. I lyset af den vurdering skal landene bekræfte eller opdatere deres eksisterende reduktionsbidrag – eller forpligte sig til nye reduktionsbidrag.

  • Klimafinansiering til ulandene
    I Parisaftalen bekræfter ilandene deres løfte om at mobilisere 100 milliarder USD om året fra 2020 til ulandenes klimaindsats fra blandt andet offentlige og private kilder.
    Desuden skal der inden 2025 vedtages et nyt mål for finansiering til ulandene for perioden efter 2025. Her åbner Parisaftalen samtidig for, at flere lande kan bidrage til finansieringen.

  • Ikrafttrædelse og den videre forhandlingsproces
    Parisaftalen træder i kraft, når mindst 55 lande, der står for mindst 55 procent af de globale udledninger af drivhusgasser, har ratificeret aftalen i deres respektive parlamenter. Danmarks ratifikation gennemføres både som en beslutning i Folketinget og herefter som en samlet beslutning i EU. Det fremadrettede arbejde vil nu handle om at få aftalens delelementer forhandlet færdige og ført ud i livet. Forhandlingerne vil i de kommende år dreje sig om, at få forhandlet politiske spørgsmål vedrørende ambitionsmekanismen og klimafinansiering til ulandene såvel som tekniske regelsæt i forhold til blandt andet markedsmekanismer og rapporteringsregler.
EU og Danmark efter COP21

Parisaftalen har etableret den overordnede ramme for den globale omstilling til en lavere udledning af drivhusgasser. Nu handler det om at få ratificeret aftalen i de enkelte lande og omsat målsætningerne til handling og resultater.  Det betyder for Danmarks vedkommende, at vi sammen med de andre medlemslande i EU skal opfylde EU’s mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 procent i 2030 i forhold til i 1990.

  • Ambitionsmekanismen skal forhandles helt på plads
    Den såkaldte ambitionsmekanisme i Parisaftalen lægger op til, at EU i fremtiden løbende skal tage stilling til medlemslandenes bidrag til klimaindsatsen. Det skal selvfølgelig ske på et transparent og solidt beslutningsgrundlag, der blandt andet tager højde for de præcise temperaturmål, som er afspejlet i Parisaftalen. EU skal senest i 2020 genbekræfte eller opdatere sit klimamål for 2030.

    Derudover skal man i de kommende år færdiggøre forhandlingerne om, hvordan landene skal rapportere om deres udledninger. Her er det vigtigt for Danmark og EU, at alle lande kommer til at følge et fælles regelsæt. Samtidig skal der dog være fleksibilitet for de mindst udviklede lande.

  • En global reduktionsindsats før 2020
    Under COP21 blev landene enige om at arbejde for at øge den globale indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser, før Parisaftalen træder i kraft i 2020.

    Derfor skal der frem mod 2020 afholdes en række tekniske ekspertmøder med fokus på politikker og teknologier, der kan bidrage til at reducere udledningen – for eksempel inden for vedvarende energi og energieffektivitet. Det er områder, hvor blandt andre danske virksomheder har styrkepositioner.

    Møderne understøtter den årlige dialog under COP-møderne med deltagelse af både ministre og den private sektor. Formålet er at skabe politisk momentum og etablere et forum for at søsætte nye initiativer og partnerskaber og følge op på tidligere lancerede initiativer. Disse aktiviteter ligger i forlængelse af den handlingsorienterede dagsorden ”Lima-Paris Action Agenda” (LPAA), der har fokus på at fremvise og øge klimaindsatsen fra den private sektor og andre ikke-statslige aktører.

  • Klimafinansiering til ulandene
    I Parisaftalen bekræfter ilandene deres løfte om at mobilisere 100 milliarder USD om året fra 2020 til ulandenes klimaindsats fra blandt andet offentlige og private kilder. Desuden skal der inden 2025 vedtages et nyt mål for finansiering til ulandene for perioden efter 2025. Her åbner Parisaftalen samtidig for, at flere lande kan bidrage til finansieringen.

    Danmark og EU kan spille en central rolle ved at hjælpe ulandene med at omsætte deres klimamål til konkrete projekter gennem klimafinansiering og kapacitetsopbygning. Fra dansk side har vi særligt fokus på at assistere de store vækstøkonomier med deres grønne omstilling ved at stille danske erfaringer, ekspertise og teknologi til rådighed.

    Det gør vi for eksempel gennem EFKM's bilaterale myndighedssamarbejder med lande som Kina, Mexico, Vietnam og Sydafrika. Her arbejder vi blandt andet for at udbrede omkostningseffektive, langtidsholdbare danske løsninger, der kan bidrage til at reducere energiomkostninger og udledning af drivhusgasser.

    Desuden har Danmark fokus på at mobilisere klimafinansiering fra private aktører. Det sker blandt andet gennem Den Danske Klimainvesteringsfond og i samarbejde med de øvrige nordiske lande.