Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Energieffektivitet

I Danmark har vi udviklet en stor ekspertise i energieffektivitet. Det betyder, at vi har kunnet holde energiforbruget stort set uændret på trods af en betydelig vækst de seneste treårtier.

Det danske fokus på energieffektivitet startede for alvor under oliekrisen i 1970'erne, hvor der blev behov for at gøre os mere uafhængige af olien som energikilde. En mere effektiv brug af energien var en sikker og billig måde at øge denne uafhængighed på. Sidenhen har klimahensyn også spillet en rolle i ønsket om at effektivisere og sænke energiforbruget.

Energisystemet er under konstant forandring, og indsatsen for energieffektiviseringer må forstås som en del af det samlede energisystem. For eksempel har Danmark de sidste 10-15 år fået en markant større andel af vedvarende energi i systemet.

På samme måde ændrer priserne på energi sig også over tid. Det har betydning for, hvilke virkemidler for energieffektiviseringer, der skal indgå i energipolitikken i fremtiden. Det har også betydning for, hvor omkostningseffektivt det er at satse på energieffektivisering sammenlignet med andre indsatser på energiområdet.

Indsatsen for energieffektiviseringer

Der findes en række indsatser på området for energieffektivisering, der skal sikre, at det danske energiforbrug reduceres.

Indsatserne kan inddeles i 3 forskellige overordnede typer af virkemidler:

  1. Økonomiske virkemidler: Gennem afgifter på energi og tilskud til energiforbedrende tiltag kan der skabes øget incitament til energiforbedringer. Det omfatter fx grøn BoligJobordning, energiselskabernes energispareindsats og energiafgifter.

  2. Normative virkemidler: Lovmæssige krav og regulering kan have en direkte effekt på energiforbruget gennem enten forbud eller påbud om fx minimumsstandarder. Det omfatter blandt andet energikravene i bygningsreglementet.

  3. Informative virkemidler: En række virkemidler bygger på øget information til slutbrugerne om energiforbrug med henblik på at påvirke brugernes adfærd og at oplyse om potentialer for energibesparelser. Det omfatter blandt andet energimærkning af bygninger og produkter samt en omfattende informationsindsats på sparenergi.dk.

Ovenstående indsatser henvender sig både til husholdninger, erhvervslivet og dets forskellige sektorer samt det offentlige. På Energistyrelsens hjemmeside kan du læse mere om de konkrete indsatser for energieffektiviseringer.

Energieffektivitet på EU-niveau

EU har et fælles ambitiøst mål for energieffektivitet på 20 procent i 2020 og 27 pct. i 2030. Energieffektivitet er desuden en prioritet under EU's energiunion.  

Ud over det overordnede mål eksisterer der en del fælles europæisk lovgivning på området for energieffektivisering, som skal medvirke til, at man når det overordnede mål: 

  • Direktivet for energieffektivisering stiller krav om, at energiselskaberne årligt skal tilvejebringe 1,5 procent energibesparelser, og at der skal foretages et energisyn i store virksomheder.

  • Bygningsdirektivet stiller krav til energibesparelser i og energimærkning af bygninger

Endeligt er der en kategori af EU-lovgivning på området for energieffektivitet, som vedrører energiforbrugende produkter som kedler, husholdningsapparater, lyskilder og fjernsyn:  

  • Direktivet for ecodesign udmøntes i fælles europæiske energikrav til produkterne

  • Direktivet for energimærkning tydeliggør gennem det kendte europæiske energimærke produkternes energieffektivitet over for forbrugerne.

Krav til produkters energiforbrug og energimærkning gælder for alle produkter på EU’s indre marked og har vist sig som en smart og omkostningseffektiv måde at opnå store energibesparelser på – det estimeres, at de to ordninger leverer op mod halvdelen af EU’s målsætning i 2020.

 

Kontakt

Trine Lyst Hansen

Fuldmægtig