Den danske klimaindsats frem mod 2020
Udover det danske mål om klimaneutralitet, er Danmark igennem EU blevet tildelt et reduktionsmål på 39 procent for de ikke-kvoteomfattede udledninger i 2030 i forhold til 2005.
Danmark har i kraft af sit EU-medlemskab påtaget sig reduktionsmål for ikke-kvotebelagte sektorer, mens de kvotebelagte sektorer reguleres direkte af EU. De kvoteomfattede sektorer omfatter energisektoren og de mest energiintensive virksomheder i EU, mens de ikke-kvotebelagte sektorer omfatter transport, landbrug, dele af individuel bygningsopvarmning, dele af virksomheders procesenergiforbrug, maskiner og andre småkilder.
De kvoteomfattede udledninger
Udledningerne fra de kvotebelagte sektorer reguleres på EU-niveau gennem kvotehandelssystemet (EU Emissions Trading System, ETS). Kvotehandelssystemet fungerer ved, at der fastsættes et loft for CO2-udledning, og under dette loft kan de omfattede virksomheder sælge CO2-kvoter, hvis de har reduceret deres udledning, og købe kvoter, hvis de mangler. På den måde sættes en pris på udledningen af drivhusgasser. En kvote svarer til udledning af et ton CO2. Det er et fælles mål i EU, at udledningerne reguleret i dette kvotesystem skal reduceres med 21 procent inden 2020 i forhold til 2005. Danmark har altså ikke et særskilt nationalt reduktionsmål for de kvotebelagte sektorer.
Danmark ligger væsentligt over EU-gennemsnittet, når det gælder om at reducere de kvoteomfattede udledninger, og denne tendens forventes kun at blive forstærket frem mod 2020.
Frem mod 2020 forventes de danske kvoteomfattede udledninger således at falde med omkring 60 procent i forhold til 2005, hvilket altså er betydeligt over det europæiske mål i 2020 på en reduktion på 21 pct. i forhold til 2005.
De ikke-kvoteomfattede udledninger
Drivhusgasudledningerne fra de ikke-kvoteomfattede danske udledninger var i2016 ca. 33,1 mio. tons CO2-ækvivalenter og de fordelte sig med ca. 40 procent fra transportsektoren, 32 procent fra landbrugssektoren, 21 procent fra energisektoren, som ikke er inkluderet i kvotehandelssystemet, og 7 procent fra øvrige kilder.
I forbindelse med EU-forhandlingerne om fordelingen af de enkelte EU-landes reduktionsforpligtelser for de ikke-kvotebelagte sektorer har Danmark påtaget sig at reducere med 20 procent i 2020 set i forhold til niveauet i 2005 samt at opfylde årlige delmål på vejen frem mod 2020.
For perioden 2013-2020 forventes det, at Danmark kommer til at reducere med omkring de 20 procent, som Danmark har forpligtiget sig til overfor de andre medlemsstater i EU. Den forventede overopfyldelse ligger på ca. 14 mio. ton CO2-ækvivalenter for hele perioden.
Læs mere om EU's klimapolitik
Den danske klimaindsats frem mod 2030
EU’s stats- og regeringschefer vedtog i 2014 de overordnede rammer for EU’s klima- og energipolitik frem mod 2030. Lovgivningen indeholder som et centralt element et bindende mål om intern reduktion af EU’s drivhusgasudledninger med mindst 40 procent i 2030 i forhold til 1990.
For at nå dette mål på en omkostningseffektiv måde skal sektorerne omfattet af EU’s kvotehandelssystem reducere udledningerne med 43 procent i 2030 i forhold til 2005, mens de ikke-kvotebelagte sektorer skal reducere udledningerne med 30 procent i 2030 i forhold til 2005. Disse ambitiøse mål vil være rammesættende for den danske klimapolitik mange år frem.
Som en del af 2030-rammens mål for kvotesektorerne er der en målsætning om, at 27 procent af landenes energiforbrug skal stamme fra vedvarende energi. Regeringen vil arbejde for, at Danmark går videre end dette. Med energiaftalen fra juni 2018 er der således afsat finansiering til at sikre, at 55 procent af Danmarks energibehov er dækket af vedvarende energi i 2030
Læs mere om energiaftalen fra 2018
Som led i konkretiseringen af 2030-rammen for de ikke-kvotebelagte sektorer har EU-Kommissionen tildelt hvert medlemsland et nationalt reduktionsmål for drivhusgasser for 2030. Det skete igennem EU’s såkaldte byrdefordelingsaftale. Reduktionsmålene blev tildelt ud fra landets BNP, og Danmark har derfor fået et højt reduktionsmål på 39 procent i 2030 i forhold til 2005. Med målet følger desuden årlige delmål på vejen frem mod 2030.
I oktober 2018 offentliggjorde regeringen et klima- og luftudspil, som er regeringens udspil for, hvordan drivhusgasudledningerne skal reduceres frem mod 2030, og for hvordan luftforureningen i byerne nedbringes. Udspillet er dermed et bidrag til at opfylde Danmarks EU-reduktionsmål på 39 procent i de ikke-kvotebelagte sektorer inden 2030 samt Danmarks nationale mål om klimaneutralitet senest i 2050. Udspillet indeholder konkrete initiativer inden for transportområdet, landbrugsområdet, skibsfart, boliger, erhverv samt initiativer målrettet den enkelte forbruger.
I 2019 indgik et flertal af Folketingets partier aftale om en ny klimalov. Læs mere om klimaloven her
Regeringens 2050-mål
Et samlet dansk Folketing besluttede som en del af energiaftalen i 2018, at Danmark skal arbejde mod netto-nuludledning af drivhusgasser i overensstemmelse med Parisaftalen og for et mål om netto-nuludledning i EU og Danmark senest i 2050. Et samfund med en netto-nuludledning af drivhusgasser kaldes også et klimaneutralt samfund. Et klimaneutralt samfund er et samfund, hvor der ikke udledes mere drivhusgas, end der optages. Det betyder, at et øget naturligt eller teknologisk optag af drivhusgaser skal være mindst lige så stort som de menneskeskabte udledninger, der ikke kan undgås, eller som det vil være uforholdsmæssigt dyrt at reducere.
Der findes både biologiske og tekniske muligheder for at øge optaget af drivhusgasser. På trods af disse muligheder indebærer målet om klimaneutralitet i 2050, at Danmark skal fortsætte med at reducere drivhusgasudledningerne kraftigt, som det for eksempel sker gennem energiaftalen, og som der lægges op til i regeringens klima- og luftudspil. Men samtidig skal mulighederne for at øge det biologiske og det teknologiske optag af drivhusgasser undersøges.
Danmarks mål for 2050 vil medføre betydelige reduktioner i drivhusgasudledningen fra Danmark. Måles skal således også ses som et væsentligt bidrag til opfyldelsen af EU’s langsigtede mål for 2050. EU-Kommissionen har i 2018 fremlagt en vision om, at hele EU skal være klimaneutral i 2050. Denne vision vil danne udgangspunkt for de kommende drøftelser af den langsigtede lave missionsstrategi, som EU skal vedtage senest i 2020.
Danmarks omstilling til vedvarende energikilder og udvikling af klimateknologier på vejen mod 2050 kan medvirke til at fastholde og udvikle danske virksomheders styrkepositioner inden for energi-, klima- og miljøteknologi og derigennem udnytte den stigende globale efterspørgsel efter grønne teknologier til at skabe vækst og beskæftigelse.